Om os
Initiativtagerens fortælling
Efter mange års tilløb, tog jeg initiativet til at starte Center for Integration i december 2016. Det gjorde han ud fra et brændende ønske om, at være med til at arbejde for god integration, og ikke mindst udviklingen af nye forebyggende metoder.
Siden arbejdet med nogle af de mest kriminelle unge i Aarhus Kommune i 2008-11, hvor langt de fleste af disse såkaldte ”indvandrerdrenge” i virkeligheden var børn af flygtninge, har jeg været dybt optaget af at forsøge at forstå mere om opvækstbetingelserne for børn, der vokser op i familier med traumer, eksilstress og socioøkonomisk stress. Og ud af dette ønske om at forstå, er jeg blevet stærkt optaget af feltet mellem terapi og pædagogik.
Dyb flygtningefaglig forståelse
Jeg var efterfølgende i fem år hos Integrationsnet, der er en del af Dansk Flygtningehjælp, hvor jeg især arbejdede med forebyggelse, da de primære opgaver handlede om at hjælpe nyankomne flygtninge. Her fik jeg erfaring med ledelse og endte med at have ansvaret for omkring 25 pædagoger, socialrådgivere, terapeuter, psykologer og pædagogiske konsulenter.
Jeg tilegnede mig i dette arbejde en decideret flygtningefaglig viden og forståelse, som jeg også formidlede til omverdenen gennem oplæg og undervisning.
Konsulent- og ledererfaring hos Røde Kors
I 2016 fik jeg muligheden for at blive områdeleder for Pædagogisk Enhed i Røde Kors Asylafdeling, hvor jeg fik ansvaret for Jylland og Samsø. Jeg fik desuden ansvaret for den landsdækkende konsulentfunktion med tre pædagogiske konsulenter, der betjente alle pædagogiske enheder, samt varetog en del eksterne formidlingsopgaver.
Samme år skete der meget store tilpasninger i Røde Kors Asylafdeling, og jeg valgte i stedet at forfølge ønsket om at etablere Center for Integration. Jeg kunne se flere og flere familier med meget komplekse problemstillinger overgå til integration i Danmark, og jeg hørte kommuner efterspørge en samarbejdspartner med stor erfaring på integrationsområdet kombineret med solid indsigt i asylområdet.
Det startede med en intention om et center i december 2016. Ved slutningen af 2017 tæller Center for Integration 15 ansatte, og Center for Integration samarbejder med flere danske kommuner om at skabe gode løsninger for nogle af samfundets mest udsatte borgere.
Mads Bentzen
Indehaver af Center for Integration
Vision
Vi vil bidrage til vellykket integration gennem psykosociale ydelser og konsulentbistand i højeste kvalitet. Vi ønsker at samarbejde med landets kommuner og frivillige organisationer om vellykket integration.
Vi vil bidrage til udviklingen af komplementære metoder inden for vores arbejdsfelt, og vi ønsker at dele vores viden med omverdenen.
Vi ønsker at arbejde med integration i bredeste forstand. Vi ser integration som en proces, der går begge veje, og som kan være et mål for mange minoritetsgrupper i samfundet.
Værdier
Ressourcefokus
Vi har fokus på, hvordan det enkelte menneske kan udvikle evner og forståelse til at kunne håndtere sin livssituation.
Det regner, og jeg bliver våd
Det regner ikke, og jeg bliver ikke våd
Det regner, men jeg bliver ikke våd
Vi er mest optagede af den sidste sætning. Det er håndteringen af problemer og risici, som er interessant for os, når vi skal yde støtte.
Ansvar
At tage ansvar for eget liv er forbundet med den største glæde. Det er fristende at komme til at gøre noget for nogen – også selvom intentionen er at hjælpe. Man kan bilde sig selv ind, at man hjælper. Men det gør man ikke – man gør det for den anden.
I vores arbejde bærer vi et overordnet spørgsmål med os ind i alt det, vi gør sammen med børnene, de unge eller familierne: Hvad kan du selv gøre?
Respekt
Vi ser vellykket integration som en proces, der går begge veje. Vi har respekt for det enkelte menneske, og vi arbejder på at fremme gensidig forståelse.
Ordentlighed
Vi sikrer gennemsigtige og klare aftaler med vores kunder og med dem, som vi hjælper. Vi konkurrerer på kvalitet og går ikke på kompromis med ordentligheden.
Mod
I feltet mellem terapi og pædagogik er der brug for at tænke “ud af boksen”. Vi tør bryde med konventioner og vaner, og vi tør gå nye veje.
Frivillighed
Vi arbejder for at gøre os selv undværlige. Vi er fokuserede på kontakt til frivilligorganisationer, foreningslivet, religiøse fællesskaber, naboer og andre der kan være med til at hjælpe et barn, en ung eller en familie til god trivsel og integration.
En del af noget større
En del af vores overskud går til projekter og tiltag, som bidrager til god integration. Vi vil med vores donationer have særligt fokus på børnene.
Mads Bentsen / Indehaver
Mads har været i det pædagogiske felt siden 1994 og besidder stor viden om udsatte børn og unge. Gennem hans arbejde i Aarhus Kommune, Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors Asylafdeling har Mads de sidste 10 år oparbejdet en særlig flygtningefaglig viden med dyb forståelse af traumatisering og sekundær traumatisering. Med et meget solidt kendskab til Serviceloven og mange års erfaring som anden aktør på integrationsområdet, kender og forstår Mads det lovgivningsmæssige grundlag, ligesom han har stor forståelse for den kommunale verden, der er politisk styret, og hvor aktivitet og budget skal hænge sammen.
Hanne Seerup / Socialfaglig konsulent
Hanne er uddannet International socialrådgiver og har en kandidat i Pædagogisk Sociologi. Hun står for den daglige koordinering og sparring med familiekonsulenter og integrationsmedarbejdere hos Center for Integration. Hanne har flere års erfaring som socialrådgiver i Århus kommune, hvor hun fungerede som myndighedsrådgiver på ungeområdet på Familiekontor Vest. Herigennem har hun opnået stor erfaring i arbejdet med familier med flygtningebaggrund. Hanne besidder desuden stor viden om Servicelovens bestemmelser, udarbejdelse af § 50 undersøgelser og § 140 handleplaner samt udarbejdelse af statusbeskrivelser.
Janette Ruskjær / Udviklingskonsulent
Jeanette har en kandidatuddannelse i pædagogik, og varetager den daglige kontakt og udvikling med relevante frivillighedsorganisationer og andre frivillige aktører i de kommuner, hvor Center for Integration løser opgaver. Gennem hendes arbejde i Røde Kors Asylafdeling har Jeanette stor erfaring i pædagogisk arbejde med børn, unge og familier med flygtningebaggrund, skoletilbudsordninger til børn med flygtningebaggrund, udvikling på frivillighedsområdet samt projektstyring. Jeanette er desuden ansvarlig for vores særlige FOKUS-forløb for børn og unge.
Toke Lundstrøm / Integrationskonsulent
Toke har en kandidat i Arabisk og Islamstudier. Han taler flydende arabisk og har udover intern konsulentfunktion også vejledende og udførende funktioner i vores familier.
Toke besidder stor viden om kultursensitiv vejledning af særligt mellemøstlige familier, og han har mange års erfaring i arbejdet med flygtninge gennem arbejdet som boligsocial medarbejder. Derudover har Toke været projektkoordinator og mentor på en række projekter rettet mod unge – herunder Mind Your Own Business.
Ghassan Hassoun / Integrationskonsulent
Ghassan er uddannet socialrådgiver og UU-vejleder. Desuden har Ghassan diplomuddannelse i ledelse. Han har arbejdet som projektleder, jobkonsulent, vejleder og rådgiver i flere sammenhænge og har mangeårig erfaring i arbejdet med at møde nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund. Ghassan taler, læser og skriver flydende dansk og arabisk.
Manal Kais / Familiekonsulent
Manal er uddannet pædagog og har solid erfaring som støttekontaktperson og familiekonsulent for familier med flygtningebaggrund. Manal besidder stærke kompetencer i forhold til at løse opgaver i meget udsatte familier, hvor hun med et skærpet blik for familiestrukturer støtter og vejleder forældre i forældreopgaven. Manal taler, skriver og læser flydende dansk og arabisk.
Hiba Al-Far / Familiekonsulent
Hiba er uddannet pædagog og har solid erfaring med at løse opgaver i udsatte familier med flygtningebaggrund. Hiba har erfaring som familiekonsulent, kontaktperson, jobkonsulent, mentor, tolk og kulturformidler. Hun besidder stærke kompetencer i forhold til at arbejde anerkendende og motiverende med integration af udsatte familier med flygtningebaggrund. Hendes fokus er på at skabe et tillidsfuldt og trygt samtalerum. Hiba taler, skriver og læser flydende dansk, engelsk og arabisk.
Amir Hussain / Integrationskonsulent
Amir har mange års erfaring i arbejdet med udsatte børn og unge med flygtningebaggrund. Amir har oprindeligt en kandidatuddannelse i arabisk, marketing og kommunikation, men er gået vejen som underviser og vejleder – blandt andet som lærer for udsatte børn og unge samt lærer på Røde Kors skolen i Jelling. Amir har ligeledes 12 års erfaring som tolk, hvor han har tolket mange komplekse og svære sager. Amir har desuden erfaring med forumteater, oplæg og undervisning omkring integration i mange forskellige sammenhænge. Amir taler flydende dansk, arabisk, engelsk, tysk, hindi, punjabi og urdu.
Nasra Hassan Hirsi / Familiekonsulent og socialrådgiver
Nasra er uddannet socialrådgiver og har solid erfaring i arbejdet med udsatte flygtninge gennem hendes arbejde på en kostskole med uledsagede mindreårige flygtninge, samt integration af nyankomne flygtningefamilier i en kommune. Derudover har Nasra flere års erfaring som tolk, hvor hun blandt andet har tolket for Afdeling for Traume- og Torturoverlevere. Nasra taler, læser og skriver flydende dansk, engelsk og somalisk.
Dilman Abdalrahim / Familiekonsulent
Dilman læser til socialrådgiver og har over 10 års erfaring i arbejdet med udsatte familier med flygtningebaggrund – herunder som kulturmedarbejder på Klinik for Traumatiserede Flygtninge, samt flere år som støttekontaktperson i flere kommuner. Derudover har Dilman 10 års erfaring som godkendt tolk hos Rigspolitiet, Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.
Dilman taler, læser og skriver flydende dansk, kurdisk, arabisk, farsi og engelsk.
Benigne Juliane Marianne Søndergaard / Samværskonsulent
Benigne er uddannet jordemoder og har 35 års ansættelse på Kolding Sygehus bag sig. Hun har mange års erfaring som tolk og støtteperson. Benigne varetager opgaver med støttet og overvåget samvær i svære anbringelsessager i familier med grønlandsk baggrund.
Benigne taler, læser og skriver flydende dansk og grønlandsk.
Abdifatah Sabriye / Kontaktperson
Abdi har læst til socialrådgiver men skiftede til pædagogstudiet, som han snart afslutter.
Han har solid erfaring som klubmedarbejder i et udsat boligområde og har stor interesse for foreningsliv og fællesskabets betydning.
Abdi taler, læser og skriver flydende dansk og somalisk.
Gitte Røn Dalsgaard
/ PA og kommunikationsmedarbejder
Gitte har en baggrund i rejse-, event- og kulturbranchen, hvor hun har haft mange bolde i luften – både administrative og som konsulent og facilitator. Gitte er uddannet legeinstruktør, coach og facilitator. Derudover er hun uddannet i systemisk ledelse ved Attractor.
Uopfordrede ansøgninger er meget velkomne
Vi modtager meget gerne ansøgninger fra pædagoger, socialrådgivere, terapeuter, pædagogiske konsulenter og andre relevante fagligheder, der samtidig har dokumenteret og solid erfaring i arbejdet med flygtningefamilier samt børn og unge. Vi gemmer alle ansøgninger og opbygger et beredskabskartotek.
Du behøver ikke kunne særlige sprog, men vi vil meget gerne se ansøgninger fra folk med en sproglig baggrund, som matcher den aktuelle flygtningesammensætning – arabisk, kurmanji, sorani, dari, farsi, tigrinia m.v. Sproget er imidlertid ikke en kvalifikation i sig selv. Det vil blive vægtet, at man er i stand til at reflektere over egen praksis, og at man er en dygtig formidler på dansk – både i skrift og tale. Der vil desuden blive lagt vægt på, at ansøgere har erfaring med observationer og beskrivelser og kan arbejde meget selvstændigt samt indgå i tværfaglige teams.
Ansøgere skal kunne stå inde for vores værdier og arbejde loyalt ud fra dem.
Pålidelighed og ordentlighed vægtes meget højt.
Arbejdet i Center for Integration kræver en høj grad af fleksibilitet, og man skal være indstillet på at arbejde uden for normal arbejdstid. Kørekort og egen bil er desuden nødvendig for arbejdet i Center for Integration.
Send din ansøgning og dit CV til indehaver af Center for Integration, Mads Bentzen på: mbz@cefin.dk
Kvalitet koster penge – men kvalitet behøver ikke være dyrt.
Vi ønsker at sikre den højeste faglighed på vores område. Derfor videreuddanner og opkvalificerer vi løbende vores medarbejdere, ligesom vi sikrer, at der tilbydes ekstern supervision samt tæt faglig sparring i hverdagen.
Vi konkurrerer på kvalitet og går ikke på kompromis med ordentligheden.
Prisen vil altid afhænge af opgavens art og omfang. Vi skræddersyr alle vores løsninger – også prisen. Vi sikrer gennemsigtige og klare aftaler med faste priser, hvor alt er inklusiv.
Ring eller skriv til os for et uforpligtende tilbud.
Fra Aleppo til folkeskole i Skanderborg
I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.
Det er dejligt, at arbejde med mennesker, når vi har tid til at gøre det ordentligt
I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.