Det gør vi
Forebyggende indsatser
Forebyggende indsatser efter SEL § 11, stk. 3
De forebyggende indsatser kan være konsulentbistand – herunder familierettede indsatser, eller det kan være andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en families vanskeligheder.
Hvorfor er I gode til forebyggende indsatser? Hvorfor er jeres konsulenter gode? Kultursensitive? Mange sprog? I må gerne nævne, hvad i allerede har nævnt på andre sider. Læseren har ikke læst alt på hjemmesiden.
De fleste kommuner anvender denne forebyggende indsats, som led i deres modtagelse af flygtninge. Det giver rigtig god mening, at lave en indsats fremfor en foranstaltning. Med forebyggende indsatser sikrer vi fremadrettet udvikling for børn i udsatte situationer. En tidlig indsats sikrer børnenes trivsel.
Hvis det må antages, at et barn har brug for særlig støtte, skal der imidlertid laves en foranstaltning. Indsamling af data til en børnefaglig undersøgelse kan med fordel kombineres med den forebyggende indsats. Læs mere om vores børnefaglige undersøgelser her.
Familiekonsulent
Kultursensitiv støtte til familien
Vores familiekonsulenter tilknyttes enten som forebyggende indsats eller som foranstaltning, og yder praktisk og pædagogisk støtte i familien. Oftest taler familiekonsulenten samme sprog som familien, og konsulenten arbejder altid kultursensitivt.
Integrationen går begge veje, så familiekonsulentens opgave er dels at oversætte danske normer og krav for familien, og dels at oversætte familiens livssituation for deres omverden. I den proces bidrager familiekonsulenten til at bryde eventuelle barrierer eller mønstre i eller omkring familien.
Familiekonsulenten har fokus på at sikre et godt samarbejde mellem familien og skole, dag- og fritidstilbud. Desuden har familiekonsulenten fokus på at skabe kontakt til frivilligorganisationer, foreningslivet, religiøse fællesskaber, naboer og andre, der kan være med til at hjælpe familien til en god integration og trivsel i Danmark.
Kontaktperson
Kontaktperson til børn, unge eller hele familier
Kontaktpersonen støtter barnet eller den unge. På samme tid kan kontaktpersonen være med til at styrke forholdet mellem børn og forældre gennem tæt dialog med begge parter.
Vi ved, at relationen er helt afgørende for succes ved en kontaktpersonsordning. Vi har derfor oparbejdet et meget stort beredskabskartotek med erfarne kontaktpersoner med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde, så vi har muligheden for meget nøje matching til opgaven.
Familiebehandling
Vi arbejder i feltet mellem terapi og pædagogik, og vores konsulenter har stor erfaring i arbejdet med familiebehandling.
Ofte er familiebehandlingen kombineret med praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet, så vi kommer omkring hele familien – herunder også familiens økonomiske forhold. Det er vores erfaring, at helt praktiske forhold ofte kan stå i vejen for udvikling.
Det er af afgørende betydning, at forældrene er med til at opstille mål for familiebehandlingen, så intentionerne bag vores arbejde er kendt og accepteret.
I mange familier med anden kulturel baggrund end dansk ser vi, at der kan være en lang række misforståelser og fordomme, som gør at familierne ender i uhensigtsmæssige eller skadelige mønstre.
Gennem et udtalt ressourcefokus støtter vi den samlede familie i positive og vedvarende forandringer, der sikrer børnenes trivsel og udvikling.
FOKUS-forløb
Gruppeforløb for børn, unge og søskende med fokus på styrkelse af faglig og social trivsel
Der er pres på danske skoleelever, og børn af flygtninge er særligt udsatte under dette pres. For at styrke børnenes faglige og sociale trivsel tilbyder vi gruppeforløb for børn, unge og søskende. Gruppeforløbene kan foranstaltes af en kontaktperson.
Identitet
At balancere mellem to kulturer kan for nogle børn og unge være meget vanskeligt. I familier med flygtningebaggrund kan eksilstress, socioøkonomisk stress og traumer forstyrre barnets udvikling betydeligt, og barnet kan opleve stor forvirring om egen identitet.
Helhedsorienteret tilgang
FOKUS-forløbene er bygget op omkring en helhedsorienteret tilgang, hvor vi vægter både faglig og personlig udvikling. Forløbet er en kombination af udvidet lektiehjælp og arbejdet for at barnet/den unge får øje på egne karakterstyrker. Dette arbejde er bl.a. med inspiration fra Projekt friRum fra Røde Kors Asylafdeling.
Skræddersyede grupper og forløb
Grupperne sammensættes, så det giver mening for deltagerne. Det kan være hele søskendeflokke, eller det kan være jævnaldrende børn eller unge.
I samarbejde med det enkelte barn/den unge, forældre og sagsbehandler opstiller vi klare mål for hvert enkelt forløb. To sessioner á to timer hver uge kan være en fin rytme. Udover sessionerne vil ekskursioner med særlige dannelsesmål også være en del af forløbet.
Hjælp til økonomisk overblik
Ofte møder vi familier og unge mennesker i en meget alvorlig økonomisk situation. Eksempelvis har flygtninge på integrationsydelse ekstremt lave rådighedsbeløb, og det kan være meget svært at få pengene til at række til hele måneden.
Vi møder ofte mennesker, der har stiftet gæld gennem kviklån, salg af mobiltelefoner osv. Det kan være manden, der har skullet overføre 500 dollars pr. familiemedlem, hver gang menneskesmuglere skulle forsøge at få hans kone og børn over et grænsehegn. Eller det kan være forældre til tre børn, der på integrationsydelse har et månedligt rådighedsbeløb under 4.000 kr. og derfor har optaget diverse hurtige lån for at overleve. Dermed har man hurtigt forgældet sig massivt.
Da vores hjælp til disse mennesker ofte har karakter af regulær gældsrådgivning, har vi indgået et samarbejde med BoFinans, der leverer 100 % uvildig økonomisk og finansiel rådgivning. BoFinans er under tilsyn af Finanstilsynet og har Finanstilsynets tilladelse til at yde finansiel rådgivning.
Gennem en kompetent økonomigennemgang med rådgiverne fra BoFinans får familierne eller de unge overblik over deres økonomi. Vores familiekonsulenter og kontaktpersoner yder efterfølgende støtte til at omsætte den konkrete rådgivning. BoFinans følger op på rådgivningen og kan i nogle tilfælde også helt overtage korrespondance og forhandling med kreditorer for at sikre den bedste vej ud af økonomisk kaos.
I sager med handleplansmål om at støtte borgerne med økonomisk overblik, er en økonomigennemgang med BoFinans en naturlig del af vores ydelse – helt uden ekstra omkostninger for kommunen.
Efterværn
Efterværn til unge efter SEL § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2
Vi skræddersyr hver eneste efterværnsløsning til den enkelte. Det kan være, at vores kontaktperson tilknyttes under anbringelsen og blot fortsætter efter det 18. år. Det kan også være en kontaktperson, der udpeges efter det 18. år i forbindelse med anbringelsens ophør.
Efterværnet er en naturlig del af vores løsninger for uledsagede mindreårige flygtninge.
Vi har gode erfaringer med at yde støtte under selve anbringelsen. Her bistår vi med at støtte den unge i samarbejdet om anbringelsen, ligesom vi kan hjælpe anbringelsesstedet og kommunen med at forstå den unges perspektiver.
§ 54 støtte
Støtteperson til forældre med anbragte børn eller unge jf. SEL § 54
Støtten har til sigte at bidrage til løsninger på de problemstillinger, der har været årsag til anbringelsen. Dette sker gennem støtte til forældrene i omsorgen for deres børn – både ved hjemgivelse og i samvær under anbringelsen.
Vores kultursensitive støtte og vejledning kan desuden bistå forældrene i samarbejdet med anbringelsessted og kommune.
Overvåget/støttet samvær
Vi kan bistå med samværsopgaver af enhver art, hvor der er bekymring for barnets sikkerhed og/eller trivsel under samværet.
Støttet eller overvåget samvær er en ramme, hvor man kan sikre, at barnet eller den unge vedligeholder forbindelsen til familien og netværket under en anbringelse. Det højeste mål er, at forældrene kan varetage omsorgen, såfremt barnet hjemgives.
Det er anbringende myndighed, der opstiller rammen omkring samværet. Vores primære fokus under samværet er barnets tryghed og sikkerhed. Vi vil – så vidt det er muligt – medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen af barnet eller den unge. Dette sker bl.a. ved at støtte forældrene i at lave aktiviteter eller håndtere konflikter under samværet.
Vi yder støttet eller overvåget samvær i familiens eget hjem, hos plejefamilie/anbringelsessted eller i vores egne lokaler. Hvis vi skal finde en helt anden mulighed, er vi kreative og fleksible.
Bofællesskaber for uledsagede mindreårige
I samarbejde med Trancit og A2B kan vi skræddersy en løsning for uledsagede mindreårige flygtninge.
Sammen har vi fokus på følgende:
- Tryghed og psykosocial trivsel
- Uddannelse og beskæftigelse
- Botræning og selvstændighed
Vores bofællesskaber er kollegielignende opholdssteder, hvor der er forventning om, at de unge kan profitere af et åbent pædagogisk miljø.
Børnefaglig undersøgelse
Vi tilbyder at gennemføre børnesamtaler, observere samt indhente data til børnefaglig undersøgelse. Data leveres i ICS og kan leveres både med og uden analyse og anbefalinger.
Vi sikrer en høj grad af kultursensitivitet i dataindsamlingen.
En grundig børnefaglig undersøgelse handler også om at få forældrenes syn på barnet tydeligt belyst, og der kan være forhold som kræver, at vi fx indhenter data gennem samtaler med forældre eller netværk, der ikke bor i Danmark.
Terapi og behandling
Vi har et meget stort netværk af terapeuter med forskellig baggrund – psykoterapeut, musikterapeut, kraniosakral-terapeut, psykolog m.fl. – som alle har en dokumenteret erfaring i arbejdet med flygtninge.
Vi bistår med højt kvalificeret tolkning i behandlingsopgaverne, og ofte kan vi gennem denne tolkning bistå med eventuel videre støtte til den enkelte eller til en familie.
Det er dog ikke afgørende for os, om vi skal være en del af den samlede løsning. Vi henviser gerne til den rette behandler.
Oplæg og undervisning
Integration tager generationer – og integrationen går begge veje
Vi bidrager med oplæg og undervisning om integration.
Temadage, fyraftensmøder, konferencer – vi skræddersyr oplæg og undervisning. Kontakt os gerne med ønsker til emner eller vinkler. Vi byder kun ind der, hvor vi har noget at bidrage med, og vi kan formidle kontakt til en lang række eksperter i hele landet, såfremt forespørgslerne er uden for vores ekspertise.
Eksempler på oplæg
Forebyggelse i udsatte flygtningefamilier
Inspirationsoplæg om det forebyggende arbejde i udsatte flygtningefamilier. Hvad kigger vi efter? Og ser vi det i travlheden? Vi fortæller om kultursensitivitet i forældresamarbejdet, om kendte stressbelastninger og om at hjælpe og passe på sig selv.
Kriminelle unge med flygtningebaggrund
Snakker vi om indvandrerdrenge eller om børn med flygtningebaggrund?
Et flygtningefagligt og pædagogisk inspirationsoplæg. Vi fortæller om vigtigheden af at kalde tingene ved rette navn, for at kunne fokusere indsatsen.
Uledsagede mindreårige flygtninge
Oplæg om målgruppen generelt – herunder om pædagogiske tilgange i arbejdet baseret på mangeårig erfaring med målgruppen.
Vi fortæller om at være alene på flugt og om kendte stressorer hos de unge.
Flygtningebørn med handicap
Vi fortæller om kultursensitivitet i forældresamarbejdet og “kulturelle snubletråde”, og om stressbelastninger og børns opvækstvilkår i udsatte flygtningefamilier
"De følger altid bogerne helt til dørs"
I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Fra Aleppo til folkeskole i Skanderborg
I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Det er dejligt, at arbejde med mennesker, når vi har tid til at gøre det ordentligt
I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.