Børn på integrationsydelse
Af: Jeanette Ruskjær, Pædagogisk Konsulent hos Center for Integration
Hos Center for Integration møder vi ofte familier, der befinder sig i en hårdt presset økonomisk situation. Ofte begrundes udfordringer i familier med flygtningebaggrund med ”kultur”, men det er vores oplevelse, at familiens udfordringer nogle gange handler om noget helt andet – nemlig fattigdom. Vi oplever, at det kan være svært at komme i gang med at tale om traumer, når man sidder over for en far, der er bekymret for, om der er mad nok i køleskabet til, at hans børn kan få madpakker med i skole resten af ugen.
Derfor tog vi kontakt til Red Barnet for at blive klogere på børn og fattigdom. En torsdag i november besøgte vi seniorrådgiver, Majbritt Borgmann, til en snak omkring integrationsydelsens konsekvenser for børn og hvordan vi som fagpersoner bedst støtter de børn, der vokser op i fattigdom i Danmark.
20.000 børn lever i familier på integrationsydelse i Danmark
En undersøgelse fra oktober 2018 udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder(1) peger på, at der er ca. 50.000 mennesker der lever på integrationsydelse – heraf er 20.000 af dem børn.
Undersøgelser i rapporten viser, at hvis der i en familie på integrationsydelse er mere end ét barn, en høj husleje og udgifter til medicin, så risikerer denne familie at leve under grundlovens eksistensminimum.
Majbritt Borgmann siger:
”Det er ganske alvorligt. Vi taler om, at familier og børn fratages nogle af deres helt basale fornødenheder. Det er ganske bemærkelsesværdigt at til trods for, at vi har så udbygget et velfærdssystem som det danske, så tillader vi at indføre den her slags betingelser for nogle familier”.
Majbritt fortæller videre, at der for familier på integrationsydelse er helt særlige udfordringer på spil. Ikke nok med at familien er utroligt hårdt ramt rent økonomisk, så er der også tale om familier, der er udfordret på alle mulige andre parametre, fordi de skal til at finde deres fodfæste i det danske samfund. De voksne i disse familier står over for nogle meget store og tunge opgaver, der både handler om at sikre at deres børn lander godt og fornuftigt i skole og øvrige institutioner; at lære sproget; finde en plads på det danske arbejdsmarked og i det hele taget orientere sig i det lokalsamfund, som de skal til at være en del af.
”Mange af familierne har også været igennem en lang og farefuld vej til Danmark og for langt de fleste tilfælde voldsomt belastede af det, de har været igennem. Så ikke nok med, at de har gennemgået en rigtig hård tid inden de kom til Danmark, så venter der dem også i en længere periode rigtig store udfordringer i forhold til at blive integreret i Danmark. Det vil utvivlsomt lægge et rigtig stort pres på de voksne, som skal beskytte børnene i familien”, siger Majbritt.
Majbritt Borgmann har været ansat i Red Barnet igennem de seneste 11 år og fungerer i dag som seniorrådgiver og talsperson for fattigdom i Red Barnets nationale afdeling. Majbritt har en baggrund som socialrådgiver og cand.mag. i Kultur og sprogmødestudier. (Foto: Red Barnet)
Flere og flere børn vokser op i fattigdom
Majbritt fortæller, at Red Barnet lægger sig op ad Arbejderbevægelsens Erhvervsråds seneste tal omkring fattigdom(2). Arbejderbevægelsens erhvervsråd læner sig op af Danmarks statistiks indikator for fattigdom og her peges på, at der lige nu lever omkring 64.500 fattige børn i Danmark. Med det tal sætter vi en meget trist rekord vedrørende børnefattigdom i Danmark og bevæger os over niveauet i 2009 hvor de gamle fattigdomsydelser, som V-K-regeringen i sin tid indførte, ramte det danske samfund. Da den tidligere S-R-SF-regering i 2012 afskaffede fattigdomsydelserne, bidrog det til en reduktion i antallet af børn, der vokser op i fattigdom, og indtil 2015 så det faktisk ud til, at kurven var faldende. I 2018 kan vi dog se, at vi faktisk er tilbage på det niveau, som vi så i 2009. På den måde kan vi se en klar overensstemmelse imellem indførslen af fattigdomsydelserne og antallet af børn, der vokser op i fattigdom i Danmark.
Fattigdommens konsekvenser
Fattigdom er et tema, som Red Barnet følger tæt. Dels fordi, at Red Barnet kan se, at det både på kort og langt sigt har nogle meget alvorlige konsekvenser for de børn, der vokser op i fattigdom i Danmark.
”Vi ved, at her og nu så betyder det rigtig meget for børnenes muligheder for at indgå i fællesskaber med deres jævnaldrende kammerater. Mange af de familier, som vi møder i vores programaktiviteter, har ikke råd til, at børnene kan være en del af fritidslivet, deltage i børnefødselsdage eller deltage i de forskellige aktiviteter på skolen, hvor der kræves en egenbetaling. Det er vi selvfølgelig dybt bekymrede for, da det betyder, at de her børn bliver ekskluderet fra nogle sociale fællesskaber, som er rigtig vigtige for dem”, siger Majbritt.
Majbritt fortæller videre, at forskningen viser, at det at vokse op i fattigdom også trækker nogle tunge spor ind i børnenes voksenliv. Blandt andet har SFI (nu VIVE) i 2016 lavet en undersøgelse(3), der viser en klar sammenhæng mellem børn, der vokser op i fattigdom og deres uddannelsesmuligheder. Undersøgelsen viser, at hvis et barn lever i fattigdom i bare ét år medfører det ringere vilkår på flere parametre senere i livet – f.eks. i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
”Vi ved, at det at få en ungdomsuddannelse er fuldstændig afgørende for ens chancer for at få en uddannelse videre frem. Så hvis vi ønsker der skal finde en social mobilitet sted i blandt de her børn, så er der allerede hér steder hvor de her børn begrænses. Selvsamme SFI-rapport viser også, at for de børn der lever i blot ét års fattigdom stiger risikoen for at ende på førtidspension med 60%. Der er altså både nogle konsekvenser her og nu, men der er også nogle langsigtede konsekvenser der har fuldstændig afgørende betydning for de her børns livsomstændigheder”, fortæller Majbritt.
Majbritt fortæller videre, at Red Barnet gennem nogle af deres programaktiviteter hører børn fortælle om de afsavn de lider, ligesom Red Barnets frivillige også oplever, hvordan det påvirker børn at vokse op i fattigdom.
”Det vi får af tilbagemeldinger fra både børn og frivillige er, at når man som barn vokser op i fattigdom, så er man ofte meget påvirket af den stress, som forældrene oplever omkring ikke at få pengene til at slå til. Vi kan se, at børnene ofte prøver at beskytte deres forældre ved at undgå at bede om penge til at deltage i skoleudflugter og ved at tale udenom. Så børnene går ind og tager alt for meget ansvar – eller bliver påført et alt for stort ansvar – for familiens dårlige økonomi. Det er vi selvfølgelig meget bekymrede for, for børn der er optaget af den slags tunge emner, har mindre tid, overskud og plads til at være børn og koncentrere sig om det, som de skal koncentrere sig om – nemlig at lege og have det dejligt med deres kammerater og blive dygtige i skolen”, siger Majbritt.
Hvad skal man som fagperson være opmærksom på?
Red Barnet har under organisationens skoletjeneste et forløb omkring fattigdom i Danmark, som udbydes til alle landets folkeskoler(4).
”Vi rådgiver i at give fagpersoner en bedre forståelse for, hvad det er deres elever, og børn der lever i fattigdom i al almindelighed, gennemgår. For hvis først man forstår dét, så bliver man måske også bedre til at tyde tegn. Vi kan fx se, at mange af de børn som lever i fattigdom, isolerer sig stille og roligt. Så hvis man som fagperson får blik for, at der er en elev der trækker sig ud af fællesskabet, som aldrig deltager i børnefødselsdage eller aldrig er med, når der er skoleudflugter, så er det værd at undersøge nærmere, hvad det i virkeligheden drejer sig om”, siger Majbritt.
Majbritt fortæller videre, at børn i forvejen godt er klar over, hvis der er økonomiske vanskeligheder i deres familier, så Red Barnet vil altid rådgive fagpersoner til at tale åbent og ærligt med børnene omkring det, der foregår derhjemme.
”Dét at der ikke er penge til de basale fornødenheder derhjemme ved vi er noget, børn oplever som meget skamfuldt. Og dét at leve i et hjem, hvor der ikke er penge til den samme form for møbler, tøj, mad eller eget værelse, kan være superpinligt i forhold til at have legekammerater med hjem. Som fagperson skal man være opmærksom på, at det er tabubelagt for børn at tale om, men Red Barnet anbefaler, at man som fagperson går direkte til børnene og får talt med dem om det. Det vil være en kolossal lettelse for de her børn, at der egentlig bliver givet sprog på det de i forvejen godt ved og fornemmer, men som de måske ikke nødvendigvis taler med andre voksne omkring. Så det er en klar opfordring til, at man tager det sociale problem meget alvorligt og taler åbent og ærligt med børnene og deres forældre om økonomiske udfordringer i hjemmet”, siger Majbritt.
Majbritt fortæller, at når man som forælder taler med sit barn om økonomiske udfordringer i familien, så er det vigtigt at man som forælder signalerer over for sit barn, at det har den voksne fod på, at det er forælderen ved at løse på den ene eller anden måde, så at barnet føler ro og tryghed ved, at det ikke er barnets ansvar, men at det er den voksnes ansvar. Så Red Barnet anbefaler, at den voksne i samtalen spejler barnet i det, barnet oplever, men gør det på en ansvarlig måde, hvor ansvaret til hver en tid er placeret hos de voksne.
”Så én ting er, hvordan man taler om det, men det handler selvfølgelig også om, at den voksne så rent faktisk er i stand til at håndtere den situation, han eller hun står midt i. Hvis ikke de voksne er i stand til det, så er der en masse man kan gøre omkring familien i forhold til at rådgive dem og støtte dem i den situation de står i, og så er det dét, vi skal sætte ind med”, siger Majbritt.
Fattigdom skal på dagsordenen
I arbejdet med børn med flygtningebaggrund, kan kulturkortet ofte blive spillet som det første, når der er udfordringer i familien. Der kan være mange årsager til, at et barn isolerer sig i skolen, altid går i det samme tøj eller ikke får lov til at deltage i forskellige sociale arrangementer. Det kunne fx handle om, at barnet vokser op i en familie på integrationsydelse, hvor de økonomiske ressourcer er knappe.
Både Red Barnet og Center for Integration er enige om, at fattigdom i Danmark er et tema der skal på dagsordenen i den offentlige debat. Det er et vilkår, som vi står over for hver eneste dag i arbejdet med familier på fattigdomsydelser som integrationsydelse og kontanthjælp. Det er et tema, som både forældre og vi som fagpersoner skal turde at italesætte – for de 64.500 børn der lever i fattigdom i Danmark på nuværende tidspunkt findes derude, hvad end vi har en defineret fattigdomsgrænse eller ej.
Denne artikel er publiceret d. 18-12-18
Når du taler med børn omkring udfordringer, hvad end du er fagperson eller forælder, så skal det altid gå i takt med barnets alder og modenhed, siger Majbritt.
(1) 2018: Institut for Menneskerettigheder: Familier på integrationsydelse – en analyse af økonomi, afsavn og social eksklusion i et menneskeretligt perspektiv.
(2) 2018: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn. 3. december 2018
(3) 2016: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: Fattigdom og Afsavn – om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.