VI MENER
Af: Mads Bentzen, indehaver af Center for Integration
Der er brug for samtale i stedet for fordømmelse. Gennem fordømmelse skubber man den anden fra sig. Det skaber kløfter mellem befolkningsgrupper, og det er skadeligt for sammenhængskraften i vores samfund. Tonen i integrationsdebatten kan være meget hård og fordømmende. Mange politikere synes at have en kamp om at kunne føre den hårdeste kurs, og der lovgives og strammes på livet løs. Mens politikerne i Folketinget lovgiver og kappes, arbejdes der med integration ude i kommunerne. Afstanden mellem folketingspolitikere og kommunalpolitikere blev for nylig særlig tydelig ved forslaget om at lovgive om håndtryk i forbindelse med dansk statsborgerskab. Mange af landets borgmestre ytrede undren og direkte modstand mod en sådan lovgivning.
Vi har brug for samtalen
Vi samarbejder hver eneste dag med kommunale sagsbehandlere i familieafdelinger, jobcentre, handicapafdelinger m.v. Og helt ude i fronten oplever vi, at der er så mange stærke og dygtige fagfolk, der hver eneste dag forsøger at arbejde kultursensitivt og samtidig bevare fokus på ret og pligt.
Men tonen i integrationsdebatten gør også noget ved alle os, der løser kerneopgaverne. Og det påvirker også mennesker, der ønsker at blive en del af det danske samfund.
I arbejdet med etniske minoriteter – herunder flygtninge fra ikke-vestlige lande – kan man let komme til at fordømme noget, som man ikke kan forstå. Det er i virkeligheden meget menneskeligt – og fordømmelsen sker i øvrigt begge veje. Der er noget befriende ved at fordømme noget, som man ikke kan forstå. Man kan fyldes af en følelse af at være den, der forstår, og det andet menneske er den, der bare ikke forstår endnu. Hånden på hjertet – det er sgu fedt at være den kloge, og det er derfor meget let at ende i en fordømmende position.
Men hvis man gerne vil hjælpe et andet menneske, er fordømmelse ikke vejen. Vi må anstrenge os for at forstå ethvert menneskes perspektiv for at bevare muligheden for samtale og udveksling. Hvis vi fordømmer, sker der ikke mere. Så ophører muligheden for at forstå den anden. Eller som Søren Kierkegaard har formuleret det:
At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.
Hos Center for Integration bestræber vi os hver eneste dag på at forstå. Og vi oplever ofte at få tilbagemeldinger fra kommunale sagsbehandlere, som udtaler begejstring over, at vi har været med til at formidle en borgers eller en families livssituation med nye perspektiver. Vi får at vide, at vi bidrager med nuancering og kultursensitivitet, som skaber en højere grad af gensidig forståelse.
Vores insisteren på samtalen har bl.a. affødt to artikler, hvor netop forsøget på forståelse er nøgleordet. Den ene artikel handler om åndetro i islam, og den anden artikel handler om en syrisk mand på et jobcenter.
Læs dem her: